fbpx

Hvor lang tid tager det at ændre en vane?

Det er det spørgsmål, som ALLE vil have svar på..

Og jeg tænker i første omgang, at det er fordi, de fleste gennemtvinger en handling og krydser fingre for, at hvis de gør det længe nok, så bliver det nok automatisk, og så tænker man slet ikke over at gøre det, selvom det er noget, man ikke kan lide at gøre.

Men det er da lidt synd, at man skal gå og have en mega træls periode, indtil handlingen bliver automatisk, er det ikke? Specielt når det kan gøres på en anden og mere effektiv måde.

Nå – her kommer svaret på spørgsmålet:

For at besvare det, skal du forstå noget om neuronspor først. Jeg smider lige en lille metafor, for at forklare hvad det er.

Forestil dig, at din hjerne er lidt ligesom en stor græseng. Hvis du går tværs over en græseng en enkelt gang, så lægger græsset sig ned i sporet, hvor du har gået. Hvis du ikke går der igen snart, så rejser det sig bare op, og man kan ikke se, at der har været nogen. Men hvis du går præcis samme vej én gang til, inden græsset har rejst sig, så lægger det sig yderligere ned, og hvis du gør det igen og igen, vil græsset på sigt ligge permanent ned eller helt stoppe med at vokse lige der, hvor du har gået.

Det er lidt det, der også sker i din hjerne, når du foretager en handling på præcis samme måde igen og igen. MEN! Det skal være på præcis sammen måde… Hvis du går en halv meter ved siden af det spor, du er begyndt at lave i græsengen, så hjælper det ikke! Hvis du starter et andet sted, men slutter samme sted eller omvendt, så hjælper det heller ikke!

Din handling skal have den samme trigger og foregå under samme omstændigheder hver gang, for hurtigere at lave et neuronspor i din hjerne.

Jeg håber, det her giver mening for dig, ellers må du endelig skrive!

Så hvor lang tid tager det så??

Ja, det kommer helt an på, om du er i stand til at gøre helt det samme hver gang, hvor ofte du gør det osv.,

Så det er faktisk ikke rigtig til at svare på – beklager!

Men den gode nyhed er, at hvis du lægger en rigtig god plan for din vaneændring og gør det på min måde, så er det ikke en træls periode, der ligger op til, at vanen bliver automatiseret, fordi du har lavet et neuronspor i hjernen.

Vil du lære at lægge den rigtige plan og undgå at lave den fejl, som næsten alle laver, når det kommer til vaneændring? Så kontakt mig på kontakt@essentialisten.dk for at høre mere om hvad jeg kan gøre for dig,

Tak, fordi du læste med! Hav en skøn dag, og jeg håber, at vi ses!

Kærlig hilsen
Julie, Essentialisten

Ps. du kan finde mig på facebook her:
https://www.facebook.com/JulieSchytteCoach/

SENESTE BLOGINDLÆG:

girl woman Exclamation Triangle Check code