fbpx

Er du også et vanedyr, der snacker om aftenen?

Jeg møder tit nogen, der siger “jamen jeg ER bare et vanedyr” nærmest undskyldende, eller som grund for at de gør et eller andet… Og jeg står så og nikker og tænker “det ved jeg da godt, du er jo et menneske!”.

Vi er nemlig alle sammen vanedyr, og det er der en ganske smart årsag til. Vores hjerne er udviklet sådan, at nogle bestemte ting, som vi alligevel gør igen og igen og igen, bliver lagret i vores centralnervesystem på en sådan måde, at handlingen bliver automatisk – vi gør det uden at behøve at tænke over det. Og det er skide smart! Så bruger vi nemlig ikke så meget af vores dyrebare energi på det.

(Nu er det bare sådan, at vi ikke lever i et samfund, hvor kalorier er en mangelvare! Vi er ikke rigtig i risiko for at få for lidt… Men det ved vores hjerner ikke! De er slet ikke udviklet til det samfund endnu – det tager tusindvis af år)

Forestil dig, hvis du hver gang du børstede tænder skulle koncentrere dig om, hvilken hånd du skulle have tandbørsten i, hvordan du fik lagt tandpastaen på børsten, hvor i munden du skulle starte, og i 2 minutter tænke på, hvordan du skulle bevæge hånden for at komme rundt om hver tand, hvorefter du skulle koncentrere dig om at tænde for vandhanen og skylle børsten af… Prøv lige at overvej, hvor meget mere energi du skulle bruge end nu, hvor du sikkert ikke kan fortælle mig med sikkerhed, hvor i munden du starter, når du børster tænder… Det er fuldt automatiseret, for det har du gjort tusindvis af gange.

Derudover er der andre, (måske) knap så hyppige vaner, der også er rigtig brugbare for dig at bruge mindre energi på.

Men så er der også de dårlige vaner… for det her sker også med ting, som du egentlig er lidt (eller meget) træt af sker… f.eks. siger næsten alle mennesker, jeg har mødt i forbindelse med mit arbejde som fitnesstræner, at de har en dårlig vane med at snacke, enten når de kommer hjem fra arbejde, umiddelbart inden aftensmaden, eller efter aftensmaden, når de skal hygge sig. At det kategoriseres som en dårlig vane er jo individuelt. Det kan godt være, det ikke er noget problem, at man snacker, når man kommer hjem fra arbejde, men mange af de mennesker, som jeg har snakket med, mener, at det er det. Måske lidt påvirket af, at de har fået at vide i forskellige medier, at det er “forkert” eller “usundt”, ja bare en dårlig vane at spise snacks (intet er i sig selv direkte usundt, og intet er i sig selv direkte sundt, men den diskussion gemmer jeg lige til en anden gang).

Det jeg i virkeligheden bare prøver at sige er; give yourself a break! Du er et menneske ligesom alle os andre, og din hjerne træffer nogle gange nogle beslutninger for dig. Det betyder ikke, at du ikke har nogen rygrad eller ikke kan tage dig sammen 🙂


Og husk, du kan altid skrive og stille mig spørgsmål 🙂

Kram fra
Julie Schytte, Essentialisten

SENESTE BLOGINDLÆG:

girl woman Exclamation Triangle Check code